Loading...

Løbenørd - med alt hvad det så end indebærer - er nok et meget beskrivende ord om mig. 

 

Mit navn er Jannik Henriksen, jeg er 39 år og ultra løber.

 

Jeg elsker at løbe og løber gerne hver dag - eller så ofte som det nu er muligt. Om det lige bliver en tur på 20 minutter eller 2 timer er ikke så vigtigt for mig, det er det at komme afsted og lige få rørt kroppen.

 

Jeg har en særlig kærlighed for at løbe i skoven - det man populært kalder for trail løb - her kobler jeg for alvor af, nyder naturen og den stilhed der ofte er og få ny energi. Men en tur gennem byen bliver det også til, igen:

- det er det, at komme afsted, som er det vigtigste.

 

Gennem mine år som idrætsudøver (Atletik, Udspring, Thai Boksning, Wing Tsun, styrketræning, cykling (landevej & MTB) og løb) har jeg gjort mig mange erfaringer - gode og dårlige - men det vigtigste er at det har givet mig en masse læring og viden, samt holdninger.

 

Træning bør generelt holdes så simpel og sjov som muligt, jo færre ting der er behov for, jo lettere og mere lige til bliver det. Her er løb jo i særklasse let... et par gode løbesko og noget passende løbetøj og man kan komme afsted. I min optik behøver man ikke puls- eller GPS ur, endomondo på telefonen eller lign. Det fjerne - som oftest - blot fokus fra løbeturen og stjæler en masse fantastiske oplevelser...

 

I gennem årene har jeg - udover mine personlige og praktiske erfaringer - også tilegnet mig en række kompetencer:

  • Tropslærer (ved forsvarets gymnastik skole)
  • Ledelses baseret coaching.
  • Idræts coach
  • Fladfods løbe coach (Posemand.dk)
  • Militær Fysisk træner I
  • Militær Fysisk træner II

Alt sammen elementer i det grundlag, der gør at jeg anskuer træning mere holistisk og prøver at tilgå den så bredt, enkelt og simpelt som muligt.

 

 

Find mig på Facebook